Vallekilde Vandværk I/S



KONTROL AF VANDMÅLER I DRIFT

For at leve op til Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse BEK 1034, som beskriver at vandmålere enten skal stikprøvekontrolleres med faste intervaller, eller skal udskiftes hvert 6. år, har vandværket besluttet at udskifte alle vandmålere hvert 6. år.

Fordelen ved dette er øget sikkerhed for retvisende målere hos alle forbrugere.

Kontraventilen og vandfilteret som sidder i forbindelse med måleren vil blive skiftet ved samme lejlighed hvilket giver bedre gennemstrømning og sikring mod tilbageløb.

Vandmåleren er af typen ”vådløber” hvilket betyder at der i hele målerhuset er vand under drift. Lige efter udskiftning kan der være en luftboble under skueglasset, som dog fortager sig med tiden.

I forbindelse med udskiftning af vandmåleren bliver der af den gamle vandmåler taget et digitalt foto hvor målernummeret og tælleværket kan ses på samme foto. Dette foto tjener som dokumentation for hvad måleren viste, da den blev afmonteret. Fotoet opbevares hos vandværket i mindst 1 år fra dags dato. Den gamle vandmåler opbevares på vandværket i mindst 4 uger fra dags dato.

Desuden noteres på en seddel til Dem, og på en seddel som vandværket opbevarer, hvad den nye og den gamle vandmåler viste ved udskiftningen.


Udskiftning af vandmåleren betales af vandværket.

Vandanalyser  RegulativerKontrol af vandmålerFlyttemeddelserMåleraflæsning
 
Vallekilde Vandværk I/S - Kirkestien 12 - 4534 Hørve